Clenflex har investeret i et testanlæg, der gør det muligt for os at analysere forskellige kombinationer af plast. Resultatet af testprocessen er en pyrolyseolie, vi vil analysere, for at fastslå hvad olien indeholder. Dette er bestemmende for, om olieselskaberne vil købe olien, og hvor meget de vil give for olien. Samtidig vil vores test vise, hvor meget olie en given mængde plast vil producere.
Ud over at vi kan tilbyde at gennemføre test på plast, kan vi tilbyde at olien, som dannes i testen, bliver analyseret af et uvildigt analysefirma. Dette vil ikke alene dokumentere vores testresultater, men det vil samtidig give en udvidet indsigt i, hvad olien helt nøjagtigt indeholder.
Er du interesseret i at vide, om jeres affaldsplast har en kommerciel værdi, så kontakt os for at få et tilbud på en analyse af jeres plast.